Boligkøb i Blinde - indretning på TV

Hvis du tror, at du har hørt mit navn eller set mig før, så er det højst sandsynligt fra Boligkøb i Blinde. Det populære underholdningsprogram på TV3 handler om, at deltagerne tager det ultimative skridt i jagten på deres drømmehjem ved at overlade de store beslutninger & hele deres opsparing til eksperter - & her kommer jeg ind i billedet. Min opgave er at indrette det nyindkøbte hjem, så vores par kan se en fremtid der, & få stilen til at fremstå med en unik Waow & Kapow-effekt på få dage.

Turning Houses into Homes

Et hus føles som et hjem, når man kan mærke noget. Det er en følelse. I programmet Boligkøb i Blinde handler det om at transformere et hjem til deltagerne. Så hver gang parret går ind i et nyt rum eller kigger på en væg, så skal de kunne identificere sig selv. Jeg besøger dem én gang i deres gamle hjem, hvor jeg observerer ting; det kan være et arvestykke eller en yndlingsfarve. Dette skal inddrages i det nye hjem, så parret har noget at identificere sig med & kan genkende sig selv. Er der nye møbler over det hele, er det svært at rumme & have fornemmelsen af, at man har lyst til at være der. Jeg finder rigtig meget inspiration, når jeg er ude at rejse – på hoteller & restauranter. Her er de ofte lidt mere modige med mønstre, farver & sammensætninger. Det kan jeg blive rigtig inspireret af; måske ikke indretningsmæssigt men i forhold til materialer & farver.

Indretningsarkitekt i Boligkøb i Blinde - sådan indretter jeg

For mig er det totale no-go, når man indretter uden snerten af personlig stil. Når indretningen skal være unik & spændende, og det kræver arbejde at tilføre en masse personlighed til sin bolig. Det kan nemt gøres via smukke billeder på væggene, små veludvalgte pynteting, en farve på væggen eller med mit evige trick i ærmet: boligtekstiler.

Boligtekstiler er et absolut must for mig, når jeg indretter i Boligkøb i Blinde. Et lækkert sengetæppe, en smuk sengegavl, nogle pæne puder, luksuriøse gardiner, eller et blødt & lækkert gulvtæppe kan virkelig gøre en stor forskel for udtrykket i din bolig — & det er nogle projekter & miljøet vi elsker at skabe – hver gang. Boligtekstiler kan simpelthen ændre selve følelsen af et rum. Med nogle strategiske valg & tilføjelser, kan du hurtigt ændre stemningen derinde, & dermed maksimere den velvære & ro, du oplever at få i dit hjem.

Behagelig belysning & flotte lamper gør en gigantisk forskel for den atmosfære, der hersker i et rum. Nogle fine & velplacerede lamper med en dejlig belysning kan virkelig tage hyggen & atmosfæren til et nyt level.

Derudover er det en god idé at få noget smukt kunst, fine plakater eller moderne billeder på væggene. At hænge ting på væggene er et typisk projekt, hvor planlægning og æstetik er essentiel, men det giver virkelig meget til æstetikken i rummet, at væggene ikke bare står skrigende tomme. Det er godt for din ro & velvære at kigge på et smukt motiv, du godt kan lide.

Derudover er det vigtigt at have æstetikken for øje, når du indretter. Lige linjer skaber ro — men vi mener bestemt også, at skæve rum har sin charme. Er der nogle givne linjer, du kan indrette rummet ud fra, kan det være en god idé at gøre.

Hvis man er en person, der hele tiden skifter & bliver træt af sofafarven efter halvandet år, så behøver man ikke gå meget dyrt til værks. Hvis man er lidt mere forsigtig, & gerne vil have roen når man er hjemme – & i øvrigt har det fint med den samme sofa i 20 år – så skal man jo gå efter det mere sikre valg, hvor kvaliteten også følger med. Det er ofte også et dyrere valg, men det kan betale sig i det lange løb. Man skal være ærlig overfor sig selv i forhold til, hvad man har tålmodig til – så det ikke bliver et stress punkt i hjemmet.

Der er altså mange muligheder for, hvordan du kan ændre stilen i dit hjem, & det kan gøres både hurtigt, nemt & uden at skulle tømme pengepungen. Boligprogrammer er gode til, at vi kan finde både tryghed & inspiration, & der er masser af inspiration at få fra den nye sæson af Boligkøb i Blinde.